Religion

De dansende dervisher

En dervish er et medlem af en bestemt islamistisk sufi-orden, som hedder Mevlevi. Selve Mevlevi samt det dansende dervish ritual er udsprunget fra digteren Djalaled-Din-Rumi. Der menes at selve ritualet er blevet opfundet spontant af Rumi.
Selve dervish ritualet afspejler Rumis tankegang. Denne samme gør hans digtning. For Rumi var det centrale tema Guds kærlighed. Alle ting i hele verdenen var tegn på gud, samt noget mere helligt end livet her på jorden. Han mente at vejen til gud går gennem jeg'ets død, også kaldet fana, hvor man efterfølgende ville opleve et mere helligt sted. Den barriere eller slør, som adskiller jeg'et fra gud, menes at blive fjernet i den ekstase man oplever under ritualet. Man oplever guds nærvær.

I følge Van Gennep, så kan man knytte et ritual til 3 forskellige faser. Den første fase er udskillelsesfasen, den næste fase er liminalfasen og den fase er inkorporationsfasen. Det er muligt at dele dervish ritualet op i disse 3 faser. Udskillelsesfasen handler om at man skal forlade sin normale position, og opnå en højere tilstand. Man gør sig klar. I liminalfasen der dør den gamle identitet, og man bevæger sig over i en ny identitet. I den sidste inkorporationsfase der kommer man ud på den anden side med fornyet energi og en ny status.

Ritualet som vi oplevede varede i omkring én time. I de første 20-25 minutter var der kun musik og sang fra 3 musikanter. Efter de 20-25 minutter, kom der 4 dansere ned på gulvet, og satte sig i bede stilling(udskillelsesfasen). De lå oven på nogle pelse. De 4 dansere lå i bede stilling i 10-20 minutter, hvor efter de begyndte at danse(liminalfasen). Dansen fulgte den samme rytme igen og igen. I mens de drejede rundt, skiftede de også nogle gange pladser. De havde lukkede øjne under hele ritualet. Da de var færdig med at danse, så takkede de hinanden og takkede mod et tæppe som angiveligt lå med Mekka.

Ifølge Rumi, så er det altså under dansen at man oplever guds nærvær allerbedst. Det ses også tydeligt på de dansede, de har lukkede øjne, og de har deres hænder i en modtagende position. De er klar på at mærke og føle gud. Selvom man skulle tro at selve dansen er meget anstrengende og fokuskrævende, så formår de dansede at udtrykke en meget afslappet attitude. Ikke mindst fordi de er trænede i det, men også fordi at det kræves af dem at være i en hvis form af harmoni, for at kunne komme tættest på gud. Selve dansen hentyder også til et andet islamistisk ritual. Danserne bevæger sig rundt i en cirkel, ligesom at pilgrimmene bevæger sig rundt om Kabaen i Mekka.

Moske besøg

Vi træder ind i ét stort, farverigt rum, dækket med tæppe og stort set uden noget møblement. Alle vinduer er udsmykket, blandt andet i form af maling rundt om. 

De store, imponerende lysekroner hænger lavt i moskeén. Man kan se oppe på væggen flere steder, store runde tavler med arabisk religiøs skrift. 

Rummet har ingen skarpe kanter, for at give rummet mere harmoni og skabe en afslappet stemning. Udover dette ser vi malerier på væggene, tavler, udskæringer, mønster på tæppet, generelt meget udsmykning.

Næsten intet møbelment, så der kan være plads til at bede. Religiøse symboler er der massere af.

Det tøj som tyrkerne har på i moskeén er generelt meget normalt, nogle har islamistisk hovedbeklædning på. Kvinderne er meget tildækket, dog nogle i flotte farver. Alle deltager, mænd og kvinder i alle aldre.

Kvinderne virker til at have deres plads bagest i moskeén, imens mændene langt fremme. Dette gav os tendens til at forbinde det med det stadig patriarkalske samfund i Tyrkiet. Stemningen inde i moskeén virker

ekstremt fredfyldt, også i forhold til udenfor.

Istanbul i et krydspres mellem det traditionelle og det moderne + bæredygtighed & EU 

Istanbul er en by fuld af liv, bilerne kører døgnet rundt. I dag og aftentimerne er byen særdeles hektisk, dyttene og båttene høres overalt. På samme tid hører man hvordan Muezzinenerne kalder befolkningen til bøn. Istanbul er by, hvor man ikke er i tvivl om at det moderne og det traditionelle mødes og krydses ind over hinanden.

Byen har kæmpe udfordringer på rigtig mange områder, efter Atatürk lærte tyrkerne om sekularisering og satte en dæmper på mange religiøse ting, blev byen og landet mere moderniseret. Til trods for det oplever man selvfølgelig stadig at den tyrkiske befolkning lever i et mere religiøst samfund end os. I dag er byen forholdsvis moderne, men det religiøse afspejles mange steder, og skal respekteres. Byens moskeer er meget hellige og man oplever hvordan Muezzinenerne dagligt kalder til de forskellige bønner.

Trods byens religiøse udstråling, er det ikke alle som lever efter reglerne. På barer ser man mænd som drikker øl og man ser mange kvinder uden slør eller andre tildækninger på både gaden og i togene. Så tyrkerne kan godt holde deres religion forholdsvis privat, men de går stadig meget op i at virke som et frembrusende muslimsk land.

Istanbul har også massive infrastrukturs problemer, flere steder er man ved at blive kørt ned, og man tvivler til tider på om førerne af bilerne overhovedet har taget et kørekort, eller om der overhovedet eksisterer en færdselslov. Gaderne er fylde og bilerne holder konstant i kø, udover dette holder bilerne parkeret ”hvor det lige passede” føreren. Og mange gange kan andre ikke komme forbi disse parkerede biler. Men man har endnu ikke set nogle konkrete tiltag som skal kunne ændre udviklingen, og med den massive vækst byen har, bliver der nok ikke færre biler. Så derfor bliver man nød til at sikre vejene kan rumme denne trafik. Istanbul er desuden kandidat til OL 2020, men med dette enorme trafik problem, vil de ikke have muligheden for at rumme den massive tilstrømning af mennesker, som vil komme pga. OL.

En anden ting, som er en kæmpe udfordring for Istanbul er de ældre huse. Husene er i en elendig stand, og er ikke bygget godt nok. Disse er klasket op i 70’erne da Istanbul oplevede en enorm tilflytning. Men som blandt andet arkitektfirmaet SUPERPOOL fortæller, er der mulighed for at bygge disse huse om, samt sikre dem i fremtiden mod uvejr og jordskælv, samt gøre dem mere bæredygtige. Mange af de mennesker som bor i disse huse, er traditionelle familier, som dyrker deres religion, passer deres job og har nogle børn som går i skole. Disse familier har ikke i nærheden af den økonomi, som skal bruges til at bygge husene om. Istanbul har selv muligheden for at gøre det for deres borgere, men er ikke villig til at investere i det, hvilket jo er helt langt ude, da de risikerer at miste menneskeliv, hvis halvdelen af byen styrter sammen pga. af et jordskælv. Desuden vil det gøre Istanbul ufattelig lidt tiltrækkende for turister, hvis halvdelen af dennes befolkning lever på gaden fordi deres hjem er smadret. Men det kan ændres, hvis kommunen vil gribe ind!

Istanbul er en by i forandring, det ses over alt. Tyrkiet har oplevet en kæmpe vækst, og firmaer stormer til landet. Men på det politiske har byen ændret sig tilbage til en mere religiøs politisk vej. Landet overholder ikke alle menneskerettigheder, og kvinderne er stadig undertrykte. Men Tyrkiet har søgt om at være en del af EU, mange ønsker at Tyrkiet skal optages, men det har endnu ikke kunnet lade sig gøre, eftersom Tyrkiet ikke overholder alle de krav der kræves for at være en del af EU.

Så Istanbul kan sagtens blive en bæredygtig og multikulturel by, hvis man sætter sig for at gennemføre det, fra en politisk side af. Tyrkiet kan også godt blive en del af EU, men det vil kræve store ændringer i deres land, og det vil kræve at befolkningen vil gå mere fra det traditionelle og over til det moderne.

Kvinder i Tyrkiet – Istanbul

Kvinder i Tyrkiet har tidligere været meget undertrykte, i dag bliver der gjort meget for at rette op på denne tendens. Kagider, som svarer lidt til det danske Kvinfo, arbejder intenst for at kvinders rettigheder styrkes. Størstedelen af kvinder er i arbejde, men nogle steder bliver de underbetalt, fordi de er kvinder. På universiteter er det kun 38 % af lærerne som er kvinder, og kun 4 % af ledelsen er kvinder. Dette er meget lavt og noget som Kagider mener skal styrkes gradvist, så kvinder kan være en del af ledelsen.

I parlamentet er der kun 14 % kvinder, dette er meget lavt og ikke repræsentativt for befolkningen. Desuden har Tyrkiet kun en kvindelig minister, som er minister for børn og unge området. Men dette er heller ikke repræsentativt for befolkningen.

Dog er 49 % af de universitetsstuderende kvinder, men Kagider mener at kvinderne har flere udfordringer end mændene, fordi det kan være svære for piger at komme i skole end for drenge.

Generelt set tror vi også at Tyrkiet er et mandsdomineret land, i vores undersøgelser svarer størstedelen mændene, at de mener husholdningen er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, hvorimod kvinderne ikke er enige i denne påstand, tværtimod faktisk.

Vi mødte også flere meget traditionelle ægtepar, hvor kvinden tit var dækket meget til. Hvis vi henvendte os til disse mennesker, var det kun mændene som svarede og kvinderne kiggede ikke på os. Dette er også en bekræftelse på at mændene dominerer meget. Når dette er sagt, er det en voldsom generalisering. I Istanbul møder man også top moderne kvinder, som er selvstændige. Mange kvinder har også gode jobs, men desværre er det ikke et overvældende flertal. 

En anden ting som er værd at tage fat er at kvinderne og mændene er meget splittet når man diskuterer økonomi, mændene mener Tyrkiet har en god økonomi, mens kvinderne mener den er dårlig. Det er også et flertal af kvinder som har valgt ”ved ikke” i forhold til mænd.

Kvinderne i Tyrkiet og Istanbul kan derfor ikke alle puttes ind i en boks, og vi kan ikke tillade os at kalde dem alle for undertrykte, men vi kan se at kvinder ikke har samme rettigheder og muligheder som mænd, og vi kan se at kvinderne bliver ikke sat lige med mændene alle steder. Men Tyrkiet har også ”almindelige” kvinder, med fede jobs og en god uddannelse, dog er dette ikke størstedelen.  

Spørgeskema analyse

Når man kigger på de forskellige svar er det meget mændene og kvinderne som adskiller sig, ligesom deres indkomst adskiller sig.

Det er tydeligt at mænd og kvinder er meget splittet omkring husholdnings fordelingen mellem mænd og kvinder. Mændene mener den er lige, modsat kvinderne som mener den er ulige. Deres indkomst og uddannelse har ikke nogen stor betydning for hvordan de har svaret.

I forhold til EU er mændene og kvinderne også delvist splittet,  flest mænd har besvaret undersøgelsen og flest mænd mener Tyrkiet skal være en del af EU. Deres uddannelses niveau har ikke nogen vildt stor betydning, da de fleste er universitetsuddannet. Og det samme med deres indkomst, der tegner sig ikke noget konkret billede.

Med hensyn til religion er det meget blandet, en ting som er undrende er at de med højest indkomst ikke har interesse i pilgrimsrejser, hvorimod middelklassen har en særlig interesse i dette.