Metoder

Religion

I religion kan man anvende 3 forskellige metoder. Den første metode er religionshistorie og fænomenologi. Her studerer man fænomener og kategorier på tværs af forskellige religioner. Dette kan også forstås som en hermeneutiske spiral - altså at man har noget viden om én religion, som man så bruger til at få viden om andre religioner. Ens forståelse bliver forøget.
Den næste metode er religionsociologi. Her studerer man religioner i deres historiske forløb samt deres nutidige fremtræden. Dette gøres vha. feltarbejde, deltagerobservation og spørgeskemaundersøgelser.
Den sidste metode er religionspsykologien. Her kan man igen drage paralleler til den hermeneutiske spiral samt ved deltagerobservation osv.

Vi har mest anvendt religionssociologien og religionspsykologien. Vi har brugt religionssociologien mange af stederne. Vi har brugt deltagerobservation da vi overværede et dervish ritual. Vi har tilmed brugt den kvalitative metode, da vi analyserede ritualet. Vi har brugt spørgeskemaer til at få en forståelse for hvordan tyrkerne i Istanbul har det den dag i dag, både i den europæiske og asiatiske del. Både hvad de mener om religion samt hvad deres mening er til en evt. EU optagelse. Vi har til sidst også anvendt feltarbejde både i forskellige moskeer og på Topkapi museet. Vi har gået rundt og så har vi dannet os en indtryk om hvordan deres forhold til fx osmannerriget er. I stedet for at decideret at spørge en forsker, hvordan tyrkere har det med osmannerriget, så brugte vi altså feltarbejde til selv at danne os et indtryk af det.

I religionspsykologien har vi anvendt samtidigt med feltarbejdet og deltagerobservation. Vi har studeret forskellige religøse adfærdsformer. I moskeen så vi folk der bad, og vi så muslimer udføre dervish ritualet.

Vi har ud fra de religionsvidenskabelige metoder opnået meget viden på forskellige punkter. Vi har både lært noget om nudagens Istanbul, noget om forskellige religiøse bevægelser samt noget om tyrkernes forhold til osmannerriget. Vi kom til Istanbul med en hvis forforståelse som vi havde opnået i skolen. I Istanbul var det så muligt at bygge videre på vores viden, så vi kunne blive klogere.

Historie

Når man arbejder med historie, så er der 2 metoder som er overskyggende. Det er kildekritikken og den hermeneutiske spiral. Vi har ikke anvendt kildekritikken specielt meget. Den er blevet anvendt en smule i vores billedanalyse, men det er ikke noget vi har fokuseret meget på. Den hermeneutiske spiral er herimod blevet brugt rigtig meget. Vi har holdt øje med hvor mange billeder af Atatürk man ser i dagens Istanbul, som giver os en idé om hvor nationalistisk præget at byen er den dag i dag. Eller om det moderne og den vestlige kultur har taget mere over. Vi kan altså ikke decideret konkludere noget, men vi kan få en idé og en opfattelse om hvordan det er. Vi kan altså blive klogere, og vores forforståelse bliver udvidet. Vi har også fået en idé om tyrkernes forhold til osmannerriget efter at have været på Topkapi museet. Det samme koncept afspejler sig igen. Vi kan få en idé om hvordan deres forhold til osmannerriget er, men vi kan ikke decideret konkludere noget. 

Vi har altså for det meste arbejdet ud fra den hermeneutiske spiral i historie. Vi har fået mere viden, og vores forforståelse er blevet øget på forskellige punkter.

Samfundsfag

I samfundsfag arbejder man på 3 forskellige måder. Der er den kvantitative metode, den kvalitative metode samt den komparative metode. Vi har arbejdet ud fra den kvalitative og den kvantitative metode. Den kvantitative metode har vi brugt i forhold til vores spørgeskemaer. Der er mange svar, og få spørgsmål. Vi kan bruge dette til at forklare sammenhænge og årsagssammenhænge. Vi kan få en overordnet idé om hvordan folk har det med de spørgsmål vi har stillet.
Vi har også brugt den kvalitative metode da vi så dervish ritualet. Her prøvede vi at forstå menneskelige handlinger, og vi har fortolket os til hvordan ritualet er sat sammen etc.