Historie

Atatürk jagt

Vi så Atatürk nogle gange i Istanbul, dog ikke så mange gange som vi regnede med. Grunden til dét kan være at vi netop var i Istanbul. Det er en stor international by, hvori nationalismen måske er svækket en smule, i forhold til andre traditionelle byer. Derfor ser man ikke Atatürk overalt. Istanbul har også en del turister, samt de mennesker der bor i byen, har ikke lyst til at se nationalisme blomstre ved hvert gadehjørne i byen. Der er heller ikke så mange mennesker som bliver grebet af nationalismen omkring Atatürk, når meget af befolkningen er international. Hvis man ikke er indfødt landselskende tyrker, bliver man ikke grebet af nationalismen i samme grad.

Vi så blandt andet en flot statue af blandt andet Atatürk på en kæmpe plads nær gågaderne

Her så vi hans navn i en færge mod ”Asien” bydelen. Vi så også et portræt hængende af ham.

Topkapi

Vi så to udstillinger omhandlende Osmannerrigets sultaner. Vi fik det indtryk at Tyrkiet er enormt stole over denne fortid. Hver eneste genstand er sikret fra top til tå. Der er oven i købet hyret vagter til at vogte over udstillingerne. Den stemningsgivende musik ved hver udstilling, samt sikkerheden og måden der er anvendt lys på, i udstillingen, giver os det udtryk at det er meget helligt, det bliver næsten båret op på et guddommeligt niveau. Der var gjort meget ud af udstillingen, tyrkerne virker meget stolte over sultanerne. Vi ser altså en stolt og værdsættende holdning til fortiden. 

Billedanalyse af billedet "Fun to see, more fun to know"

På billedet ser vi turister, som kigger ned på 2 mavedansere, nærmest iagttager den nederste halvdel af deres kroppe. Begge kvinder danser i midten af billedet og ser anspændte ud, den ene har lukkede øjne. Ydermere ligner det dog at de nyder opmærksomheden. De 2 dansere har ikke noget imod, at de bliver kigget på. Dette bliver også fortalt af titlen på billedet. Det er sjovt og måske endda spændende at kigge på, herimod er det meget sjovere rent faktisk at kende til kulturen og ideen bag. De 2 dansende kvinder står og danser i en indrammet kasse med sand, hvor der rundt i kanten af rammen befinder sig en "væg" af glasskår, som nærmest danner en form for fængsel. Glasset skaber en barriere mellem østen og vesten. Turisterne står også i sandet. Glasset symboliserer tremmer, turisterne vil ikke ind til dem, kun iagttage dem. De ser dem som en fremmet kultur, hvor de ikke "tør" gå for tæt på. Mændene som kigger på dansen ser meget fornøjet ud, der er ingen tvivl om at de fleste nyder seancen. Kvinderne iagttager dog dansen anderledes end mændende. De ser meget iagttagende ud, nogle af dem endda forarget.

Vi valgte at tage lige nøjagtig dette billede, da vi mener det viser meget godt det krydspres som Istanbul står i. Det traditionelle blever vist i midten i form af de 2 mavedansere, mens det mere moderne bliver vist i form af de turister der står og kigger på. At de 2 mavedansere endda er "spærret" inde af glasvæggen, viser også at de 2 ting er svære at sammenblande. Det moderne kan ikke bare hoppe ind i det traditionelle, uden det i hvert fald får fatale konsekvenser. Det samme gælder for det tradtionelle ud til det moderne. Vi vælger dog at tolke billedet således, at maleren har taget et vis parti det billedet er blevet malet. Det virker som om at det traditionelle bliver prioriteret. Dette ses både ved titlen på billedet, men også det faktum at dansere inde i midten ligner nogle der lyder deres situation. De ligner at de har "the upper hand". Turisterne ligner herimod nogle der er nysgerrige efter ny viden og kultur etc.